Berømte hunde
En lang række hunde, fiktive såvel som virkelige, har opnået verdensberømmelse. Blandt de mest kendte er:
* Beaglen Nuser, Søren Bruns hund fra verdens mest læste tegneserie, Radiserne, tegnet af Charles M. Schulz, som med tiden er blevet et af verdens mest kendte varemærker.
* Collien Lassie, oprindeligt fra en bog af Eric Knight, men hovedsageligt kendt fra talrige biograffilm og tv-serier.
* Grand Danois’en Scooby Doo, fra verdens længste tegnefilms tv-serie (hvad angår antal afsnit) af samme navn.
* Blandingshunden Pluto, Mickey Mouse’s hund, kendt fra Walt Disney’s Silly Symphonies, og talrige senere tegnefilm og tegneserier.
* Slædehunden Balto, som var blandt de hunde, som ledte en ekspedition med medicin frem til byen Nome i Alaska i 1925. Hundeslæderne løb mere end 1.000 kilometer på under en uge. Begivenheden mindes hvert år i verdens største hundeslædevæddeløb, Iditarod-løbet. Balto er senere blevet hovedperson i tre tegnefilm.
* Tintins foxterrier Terry
* Dalmatineren Pongo fra tegnefilmen 101 dalmatinere.